Åbne huse på Fur

Sidste år steg folketallet på Fur med 4,5 % på grund af tilflytning –  nu lancerer Fur Udviklingsråd et nyt tiltag, der gerne skulle få endnu tilflyttere til øen. Fur Udviklingsråd har taget initiativ til arrangementet ved at spørge de mæglere, der har huse til salg på øen, om de kunne koordinere fremvisningerne af husene med henblik på at tiltrække flere potentielle købere. Derfor holder fem forskellige ejendomsmæglere nu åbent hus 11 forskellige steder på øen søndag den 15. april. Det sker mellem kl. 14.00 og kl. 16.00.

Formanden for Fur Udviklingsråd, John Brinch Bertelsen, fortæller:

– Vi er kommet over finanskrisen, og der er igen kommet gang i ejendomshandlen. I 2016 begyndte folketallet på Fur at stige, og det eksploderede nærmest i 2017, hvor Fur fik 54 nye tilflyttere. Der kommer både børnefamilier og personer omkring efterlønsalderen, og de kommer til øen fra hele landet. Vi håber, at de åbne huse den 15. april vil resultere i endnu flere tilflyttere.

Søndag den 15. april kan man komme gratis med færgen til Fur, så hvorfor ikke komme sidst på formiddagen og nyde en frokost i en af øens mange spisesteder, inden man besøger de åbne huse.

Man kan besøge:

Bette Jensesvej 9 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).

Debel 1 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).

Sundevej 17 kl. 15.15-16.15 (EDC Poulsen & Vester 24 42 11 00).

Sundevej 47 kl. 14.00-15.00 (Fur-mægleren 97 59 32 68).

Dalagervej 10 kl. 14.00-15.00 (EDC Poulsen & Vester 24 42 11 00).

Fædammevej 7 kl. 14.00-16.00 (Tove Sohn 20 53 35 35).

Gade Toft 1 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).

Hindkærvej 22 kl. 14.00-16.00 (Birgit og Henning 20 99 23 99 og 20 86 00 86).

Nr. Madsbadvej 16 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).

Skovtved 8 kl. 14.00-16.00 (Inger og Otto Kjær, 40 32 22 40 og 21 13 21 90).

Æ Skovvej 4 kl. 14.00-16.00 (EDC Skive 61 61 56 04).

Info om husene til salg findes på Boligsiden.dk.

Vil man have mere information om livet på Fur, herunder job- og iværksættermuligheder, sidder Fur Udviklingsråd klar med rådgivning på Fur Strandhotel fra kl. 14.00-17.00.

 

De deltagende mæglere er:

EDC Skive

EDC Spøttrup – Poulsen & Vester

Ejner Kaa Ejendomme

Fur-mægleren

Nybolig Skive