IMERYS

IMERYS søger engageret elektriker

Til IMERYS fabrik på Fur søger vi en engageret elektriker til reparation og vedligeholdelse af vort produktionsudstyr samt øvrige installationer.

Vi kan tilbyde:
•    For den rette ansøger tilbydes en god og varig stilling med gode løn- og ansættelsesvilkår i en moderne og dynamisk virksomhed.
•    Gode, faglige og dygtige kolleger.
•    Et selvstændigt og alsidigt arbejde, hvor der dog kan forekomme arbejde / tilkald udenfor normal arbejdstid.
•    Et godt arbejdsmiljø med en frisk og uformel omgangstone.
•    En udfordrende hverdag med mange forskellige opgaver.

Vi forestiller os, at du:
•    Har en bred faglig el-uddannelse, gerne industrielektriker eller automatikmekaniker.
•    Ser en udfordring i at arbejde med avancerede, automatiske anlæg, PLC-styring og frekvensomformere.
•    Kan arbejde selvstændigt, men i høj grad også i teams.
•    Kan engagere dig i igangsætning, løsning og opfølgning på forekommende arbejdsopgaver.
•    Er pligtopfyldende og har faglig stolthed.
•    Har et godt overblik.
•    Er åben, fleksibel og har humoristisk sans.
•    Har kørekort – og måske også truckcertifikat.
•    Kan planlægge, samarbejde og lide udfordringer.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger fås ved at kontakte Marinus Andersen, 2291 6743.

IMERYS er en international, vækstorienteret virksomhed med mere end 16.300 medarbejdere på verdensplan. IMERYS´ kerneområder er minedrift, forarbejdning og handel med naturligt forekommende industrielle mineraler og komplementære produkter. IMERYS har bl.a. produktionsenheder i naturskønne områder på øerne Fur og Mors i Limfjorden. Se mere på www.imerys.com og www.damolin.com