Peter og Inge Marie

En Furbo flytter hjem og tager ”konen” med

Og Inge Marie og jeg trives, og har slået rod. Underligt er det vel egentlig ikke. På mange måder, er det at flytte til Fur, for os begge forbundet med at vende tilbage til det vi holder af, og som vi har småsavnet: Det nære samfund, foreningslivet og naturen.

Inge Marie er født i en smedefamilie på landet i Vendsyssel, og jeg er født og opvokset på Fur. Inden vi flyttede hertil for 3 år siden, boede vi hver for sig i en stor by, henholdsvis Aalborg og Aarhus. På mange måder oplevede vi begge, at livet i en storby kunne ske i ubemærkethed bortset fra, når vi var på vores arbejde.

Sådan er det ikke i dag. Vi er blevet taget fantastiske imod allerede fra den første uge, hvor vi blev budt velkommen til øen ved et arrangement, der blev afholdt på Ældrecenteret. Nu hilser og snakker vi med folk vi kender eller bliver genkendt af…. det er bare dejligt.

Vi er kommet godt ind i foreningslivet på øen. Enten som medhjælper i baren til Fur Rundt, i Fur Væksthus eller som aktivt medlem i Fiskehuset.

Peter og Inge Marie's have
Peter og Inge Marie’s have de så småt er igang med at skabe

Ellers finder I os i haven i Nederby 22, hvor vi går og tumler med jord og planter som de haveentusiaster vi er. Eller på ”æ fywer” med garn og ruser, ved fiskehuset i gang med at indsamle østers eller plastik i Maarisvig. Det kan også være hyld og brombær på Engelst og kveller ved Fædam. Faktisk er det helt svært at finde tid til at gå på arbejde på kommunekontoret på Mors eller at leve op til forestillingen om ”det stille otium” som pensionist.

Man kan måske sige, at vi har haft nogle forudsætninger for at falde til, men at vi trives, skyldes allermest den imødekommenhed og interesse I har mødt os med. Tak for det.

Med venlig hilsen
Inge Marie og Peter