En lille fortælling om venskaber, fællesskaber og sammenhold på Fur

En stor flok unge piger, i starten af 20´erne, stævner ud fra Fur havn i det skønneste træskib og i det fineste sommervejr. Turen går rundt om øen og anledningen er, at Annika skal starte søfartsuddannelse på Georg Stage om få uger. Veninderne er inviteret med på denne lille togt, for at sige ordentligt farvel. Da skibet igen lægger til havn sidst på eftermiddagen, er jeg netop vendt hjem fra job og kan se den glade flok venner gå fra borde snakkende og grinende. Jeg bliver glad om hjertet og tænker det her, at kunne samle så mange venner og få en festdag ud af det, ikke er en selvfølge og er en fantastisk gave.

De fleste af pigerne er født og opvokset på Fur, andre kommet til Fur senere og blevet en del at fællesskabet. Men i dag er det unge mennesker, og forskellige unge mennesker, hvor mange er flyttet fra øen, for at få uddannelse m.m. Andre er vendt hjem til Fur igen, efter endt uddannelse for at finde sig en base her.

Fælles skolegang og fælles barndom og opvækst, er en stor del af fundamentet for fællesskabet.

En af pigerne fortæller om barndoms erindringer, som når de i skoletiden eller lige når de fik fri, lavede aftaler om at lave noget sammen efter skole. Så cyklede vi enten på multibanen, legepladsen eller hjem til en af os. Det var ofte spontant, når vi ville lave noget sammen, hvilket ville have været langt sværere, hvis vi ikke alle havde gået på samme skole. En anden fortæller at Fur, og det at vokse op på en lille ø, hvor alle kender alle, er det store bindeled for vores venskab.

Flere af pigerne fortæller at de har tæt kontakt til hinanden, selvom de bor forskellige steder i landet. På Face Time, Messenger og andre sociale medier, er der hurtig adgang for opdatering af hvordan hinanden har det og hvad der sker. Men basen for fællesskabet blev skabt i de unge barneår. De kender til hinandens styrke og svagheder, ved hvornår der skal hjælpes og heppes.

Venskabet er også blevet til et netværk, der er mange forskellige mennesker at trække på, når der er udfordringer.

Nu samles de både på Fur, i Viborg, Århus og hvor der ellers er Furvenner. Mange af pigerne vender ofte hjem i weekender og ferie, nogle har arbejde at passe på øen andre skal hjem og mødes med venner, familie og lige ”vende havnen” En fortæller, at når hun sejler hjem med færgen, så er hun hjemme og genkendelighed og tryghed bliver en tydelig faktor for hjemkomsten.

Pigerene har talt om udfordringen ved at bevare venskabet når afstandene bliver større, men er enige om at et venskab og fællesskab forpligter, og det er vigtigt at tage initiativ, at man arrangerer sig og er deltagende. Også at være imødekommende, når nye kommer til og ikke være for interne. Alle skal gøre sig umage og vise interesse så alle føler sig velkommen og ingen skal føle sig alene.

Sommeren plejer også at betyde Fur Rundt, dagen hvor alle, unge som gamle, kommer hjem og mødes i festligt lag. Skønt dette år igen var ramt af restriktionerne, ja så holdt mange forskellige grupper fast i deres tradition. De mødtes til den obligatoriske morgenmad, hjemme hos hinanden og så ellers ud at gå med rygsækken fyldt med energi, glæde, snak, væske og andet godt til dagen. Det blev til endnu en festlig dag på Fur hvor bekendtskaber, familieskaber og venskaber blev plejet.

Fur, herfra min verden går….

Tekst: Birgit Ladefoged

Billeder: Sarah Plejdrup og Karen Ladefoged