Louise flyttede for et år siden fra Ikast til en dejlig ejendom på Fur

Hestepigen Louise Pedersen flyttede for et år siden fra Ikast til en dejlig ejendom på Fur, hvor der er god plads til hendes to heste Valdemar og Wilhelm Tell.

Louise fortæller: Jeg har boet her et år nu, og jeg er vanvittig glad for det, mange spørger hvorfor flytte til Fur? Jeg svarer, hvorfor ikke…

Min nærmeste familie og gode venner bor her, og jeg sætter stor pris på Furs skønne natur, ikke to dage er ens. Fur er et særligt sted, og Furboerne er gode til både at komme hinanden ved og give hinanden plads.

Jeg føler mig enormt heldig og privilegeret over at arbejde for Fur Event, hvor jeg har nogle skønne kollegaer.

På billedet ses Louise og Valdemar på stranden ved Hindkjær, hvor de agerede modeller for Trine Pilgaard, som har taget det skønne foto